Praktikopslag:
Praktikant til makers værksteder

Simple green dot on white background

Vær med til at udvikle Danmarks mest inspirerende værksteder for fysisk iværksætteri : maker søger en praktikant, der vil være med til at drive værkstedet i forårssemestret 2026.

Rollen indgår også i Unge-sporet, et projekt finansieret af Tuborgfondet, hvor vi styrker unge mellem 16–30 år gennem hands-on læring, workshops og åbne værkstedsdage.

Dine primære opgaver bliver at:

• Hjælpe med daglig drift og udvikling af makers professionelle værksteder
• Servicere, reparere og klargøre maskiner (fx laserskærere, 3D-printere, CNC-fræsere og træværktøj)
• Understøtte medlemmer i brugen af værkstederne og bidrage til introduktionsforløb/kurser
• Være med til at udvikle fysiske faciliteter, værkstedsopsætninger og materialelagre
• Bidrage til workshops, events og projekter – særligt i Unge-sporet – hvor der bygges, testes og eksperimenteres

Om dig

• Du er indskrevet på en uddannelse og kan få ECTS-point for praktikforløbet
• Du er nysgerrig på både håndværk og digital fabrikation (erfaring er en fordel, ikke et krav)
• Du kan lide at tage fat, er praktisk anlagt og har hænderne godt skruet på
• Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team
• Du taler dansk og engelsk og har lyst til at møde mange forskellige mennesker i hverdagen
• Du læser måske noget inden for håndværk, design, arkitektur, ingeniør, produktion, teknologi eller et helt andet fag – det vigtigste er din motivation

Hvorfor maker?

maker er et medlemsbaseret fællesværksted med omkring 60–70 aktive medlemmer med forskellige faglige baggrunde. Ud over at drive værksted skaber vi rammer, hvor idéer kan blive til virkelighed – fra første skitse til færdigt produkt. Vores mål er at styrke både professionelle og passionerede skabere i at udvikle nye færdigheder, fremme cirkulære løsninger, støtte iværksætteri og skabe events, der inspirerer og forbinder. Hos maker bliver du en del af et miljø, hvor kreativitet, selvstændighed og hands-on praksis går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig:

• En unik mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder i et levende community
• Et engageret miljø, hvor vi tester, lærer og udvikler os sammen
• En praktikperiode, der kan tilpasses dine interesser og kompetencer
• Fri adgang til vores værksted, som du kan benytte til personlige projekter uden for arbejdstid

Detaljer

• Periode: 3-6 måneder i foråret 2026 (tilpasses til kravene på din uddannelse)
• Erkendtlighed: 3375 DKK / måned i overensstemmelse med BEK nr 27 af 13/01/2020 §5 stk. 3.
• Arbejdssted: maker, Jernbanebyen (København)
• Start: Februar – samtaler afholdes løbende

Sådan ansøger du

Ansøgningsfrist: Onsdag 31. december 2025 (Interviews afholdes løbende).
Send en kort ansøgning og dit CV til værkstedsleder, Asger Nørregård Rasmussen på asger@maker.dk. Skriv ‘Praktikant - Værkstedsassistent’ i emnefeltet.

Send ansøgning