Jobopslag:
Studentermedhjælper til Marketing & Annoncering

Simple green dot on white background

Er du studerende inden for marketing, kommunikation eller digitale medier – og vil du have ansvar for at drive kampagner, annoncering og synlighed for et kreativt fællesskab i vækst? Så er dette jobbet for dig!

Som studentermedhjælper hos maker bliver du en vital del af at drive og udvikle vores eksterne marketing og kommunikation. Du får hænderne helt ned i maskinrummet, når vi skal nå ud til nye medlemmer, samarbejdspartnere og publikum.

Dine primære opgaver bliver at:

• Udvikle kreative forslag på hvordan vi kan forbedre vores nuværende branding og marketing
• Bidrage til strategiske kampagner, hvor du er med hele vejen fra idé til evaluering
• Opsætte og optimere betalte kampagner på sociale medier og Google
• Drive og udvikle Maker’s sociale medieprofiler (primært Facebook og Instagram)
• Producere indhold til annoncer, kampagner og events – tekst, grafik og visuelt materiale
• Følge op på resultater, lave simple analyser og komme med konkrete forslag til forbedringer

Om dig (Vi forestiller os, at du:)

• Er i gang med en videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation eller digitale medier
• Har erfaring med sociale medier og digital annoncering (Meta Business Suite, Google Ads)
• Har flair for visuelt og kreativt indhold – gerne Adobe Creative Suite
• Skriver flydende og engagerende på engelsk (maker kommunikerer udadtil på engelsk)
• Taler og forstår dansk (nødvendigt for intern koordinering med partnere, medlemmer og leverandører)
• Er analytisk og nysgerrig på at afprøve, måle og justere dine kampagner i praksis

Hvorfor maker?

maker er et medlemsbaseret fællesværksted med omkring 60–70 aktive medlemmer med forskellige faglige baggrunde. Ud over at drive værksted skaber vi rammer, hvor idéer kan blive til virkelighed – fra første skitse til færdigt produkt. Vores mål er at styrke både professionelle og passionerede skabere i at udvikle nye færdigheder, fremme cirkulære løsninger, støtte iværksætteri og skabe events, der inspirerer og forbinder. Som en del af projektet Ungespor – finansieret af Tuborgfondet – udvikler vi desuden aktiviteter målrettet unge mellem 16 og 30 år. Hos maker bliver du en del af et miljø, hvor kreativitet, selvstændighed og hands-on praksis går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig:

• En unik mulighed for at arbejde selvstendigt og praktisk i et levende community
• Et engageret miljø, hvor vi tester, lærer og udvikler os sammen
• Indflydelse på makers kampagner og kommunikationsstrategi
• Fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie

Detaljer

• Timetal: 15–20 timer om ugen
• Løn: 170 kr. pr. time
• Arbejdssted: maker (København) – med fleksibelt fremmøde
• Start: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende

Sådan ansøger du

Send dit CV, en kort motiveret ansøgning og eksempler på kampagner eller indhold, du har arbejdet med, til Creative Director, Siri Bahlenberg på siri@maker.dk