Vær med til at udvikle Danmarks mest inspirerende værksteder for fysisk iværksætteri : maker søger en praktikant, der vil være med til at drive værkstedet i forårssemestret 2026.
Rollen indgår også i Ungesporet, et projekt finansieret af Tuborgfondet, hvor vi styrker unge mellem 16–30 år gennem hands-on læring, workshops og åbne værkstedsdage.
Dine primære opgaver bliver at:
• Hjælpe med daglig drift og udvikling af makers professionelle værksteder • Servicere, reparere og klargøre maskiner (fx laserskærere, symaskiner og træværktøj) • Understøtte medlemmer i brugen af værkstederne og bidrage til introduktionsforløb/kurser • Være med til at udvikle fysiske faciliteter, værkstedsopsætninger og materialelagre • Bidrage til workshops, events og projekter – særligt i Ungesporet – hvor der bygges, testes og eksperimenteres
Om dig
• Du er indskrevet på en uddannelse og kan få ECTS-point for praktikforløbet • Du er nysgerrig på håndværk indenfor træ, tekstiler eller digital fabrikation (erfaring er en fordel, ikke et krav) • Du kan lide at tage fat, er praktisk anlagt og har hænderne godt skruet på • Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team • Du taler dansk og engelsk og har lyst til at møde mange forskellige mennesker i hverdagen • Du læser måske noget inden for håndværk, tekstil, design, arkitektur, ingeniør, produktion, teknologi eller et helt andet fag – det vigtigste er din motivation
Hvorfor maker?
maker er et medlemsbaseret fællesværksted med omkring 60–70 aktive medlemmer med forskellige faglige baggrunde. Ud over at drive værksted skaber vi rammer, hvor idéer kan blive til virkelighed – fra første skitse til færdigt produkt. Vores mål er at styrke både professionelle og passionerede skabere i at udvikle nye færdigheder, fremme cirkulære løsninger, støtte iværksætteri og skabe events, der inspirerer og forbinder. Hos maker bliver du en del af et miljø, hvor kreativitet, selvstændighed og hands-on praksis går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig:
• En unik mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder i et levende community • Et engageret miljø, hvor vi tester, lærer og udvikler os sammen • En praktikperiode, der kan tilpasses dine interesser og kompetencer • Fri adgang til vores værksted, som du kan benytte til personlige projekter uden for arbejdstid
Detaljer
• Periode: 3-6 måneder i foråret 2026 (tilpasses til kravene på din uddannelse) • Erkendtlighed: 3375 DKK / måned i overensstemmelse med BEK nr 27 af 13/01/2020 §5 stk. 3. • Arbejdssted: maker, Jernbanebyen (København) • Start: Hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende
Sådan ansøger du
Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. august 2026 (Samtaler afholdes løbende men med forbehold for sommerferie). Send en kort ansøgning og dit CV til Malte Hertz Jansen på malte@maker.dk. Skriv ‘Praktikant - Værkstedsassistent’ i emnefeltet.